SANKT ANNÆ GYMNASIUMS IDRÆTSFORENING

H O V E D F O R E N I N G E N :

Sankt Annæ IF Sjælør Boulevard 135,2500 Valby. Giro.:7226160

Hjemmeside: http://www.saif.dk

Lars Deleuran Østervang 16, Gørslev, 4100 Ringsted. Tlf.:56-879314

formand E-mail: deleuran@post12.tele

Lis Deleuran Østervang 16, Gørslev, 4100 Ringsted. Tlf.:56-879314

kasserer E-mail: deleuran@post12.tele.dk

Helle Andersen Oxford Allé 83 A, 2300 S. Tlf.:32-595440

sekretær

A F D E L I N G E R N E :

BADMINTON:

Kasper Åkerlund, formand Carl Jacobsensvej 4 C, 3.tv., 2500 Valby. Tlf.:36-460703

E-mail: stig.pedersen@adr.dk

Michael Aller, næstformand Hørdumsgade 71, 2.th., 2450 SV. Tlf.:33-224166

Ronni T. Hansen, kasserer Holtegade 16, 2200 N. Tlf.:35-820069

Stig Pedersen, sekretær Carl Jacobsensvej 4 C, 3.tv., 2500 Valby. Tlf.:36-460703

Sonja Scmidt Dr. Dagmars All_ 12, 2500 Valby. Tlf.:36-161695

BASKETBALL:

Flemming Jacobsen, formand Strandvangsvej 8 A, 2650 Hvidovre. Tlf.:36-499753

E-mail: frj@eds.dk

John-Ivan Andersen P. Knudsensgade 8, 2.th., 2450 SV. Tlf.:33-251195

Per Hagedorn Jensen Øster Farimagsgade 20, 1.tv., 2100 Ø. Tlf.:35-266048

HÅNDBOLD:

Preben Poulsen, formand Kjærstrupvej 38, 2500 Valby. Tlf.:38-749738

Jan Dam, ungdomsformand M. Bechs Allé 138, 2650 Hvidovre Tlf.:36-754877

Lars Deleuran Østervang 16, Gørslev, 4100 Ringsted. Tlf.:56-879314

Pia Abildgaard Deleuran Baldersgade 1, 3.th., 2200 N. . Tlf.:35-840648

Christian Ingvardsen Ndr. Frihavnsgade 61, 3.th., 2100 Ø. Tlf.:35-393342

Vivian Larsen Christianehøj 187, st.th., 2860 Søborg. Tlf.:39-662276

KONDI:

Evy Svendsen, formand Trekronergade 7 B, 3.tv., 2500 Valby. Tlf.:36-446577

Britta Gregersen Mathildevej 9, 2., 2000 F. Tlf.:36-466524

Edith Hansen Hvidovre Strandvej 96, 2650 Hvidovre. Tlf.:36-788790

Charlotte Holm Boltonvej 26, 2300 S. Tlf.:32-599689

Ulla Pedersen Offenbachsvej 32, 2.th., 2450 SV. Tlf.:36-309656

SVØMNING: (p.t. uden bestyrelse):

Joan Petersen (tilmeldinger) Vigerslev Alle 36, 3., 2500 Valby Tlf:36-163618

Charlotte Almsig (Valbysvømning) Kjeldsgardsvej 35, 3., 2500 Valby Tlf:36-463705

Mette Romer Andersen (træner) Bragesgade 33, 3.th., 2200 N. Tlf:35-836121

Maja V. Hansen (trænerkontakt) Holsteinsborgvej 32, 1.tv., 2720 Vanløse Tlf:38-790470

I D R Æ T S B L A D E T :

Kjeld Hansen Saxogade 109, 3.tv., 1662 V. Tlf:33-240436

Email & fax: E-mail: kjeld_hansen1@fc.sdbs.dk Fax:36-442112

GENERALFORSAMLING:

Alle medlemmer af Sankt Annæ Gymnasiums Idrætsforening indkaldes hermed til ordinær generalforsamling torsdag den 8. april 1999 kl. 19.00 på Sankt Annæ Gymnasiums lærerværelse.

Dagsorden (ifølge lovenes § 12):

1) Valg af dirigent.

2) Formanden aflægger beretning om årets virksomhed.

3) Kassereren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse.

4) Behandling af bestyrelsens forslag til

a) Medlemskontingent:

Ungdomskontingent uændret 180 kr 3 gange om året

Seniorkontingent uændret 260 kr 3 gange om året

Passive uændret 200 kr pr. år

b) Særkontingenter for hver afdeling:

Uændret 160 kr 3 gange om året

c) Indmeldelsesgebyr: Uændret 30 kr

d) Opkrævningsgebyr: Uændret 50 kr.

Særkontingent betales af seniorholdspillere, der deltager i træning med instruktør/træner.

5) Behandling af indkomne forslag: Ingen

6) Valg af

a) formand: Lars Deleuran (villig til genvalg)

b) næstformand: Flemming R. Jacobsen er villig til nyvalg

c) kasserer: Lis Deleuran (ikke på valg),

d) foreningssekretær Helle Andersen (villig til genvalg)

e) to revisorer samt en suppleant.

8) Eventuelt. Med venlig hilsen

HOVEDBESTYRELSEN

"Jubii!!!

Jeg skal til generalforsamling

torsdag den 8.april kl.19"

 

 

VI ER PÅ NETTET!

Sankt Annæ IF har fået sin egen hjemmeside på internettet på adressen:

http://www.saif.dk

Et besøg kan absolut anbefales. Her er mulighed for at læse de sidste nyheder om foreningen. Der er sider for hver afdeling med relevante links til diverse forbund. Der er f.eks. mulighed for via hjemmesiden at koble sig direkte på infosport, hvor de sidste resultater for basketball, badminton & håndbold kan ses sammen med en til enhver tid ajourført stilling i de rækker, vi spiller i. Man kan også melde sig ind i foreningen via hjemmesiden, og man kan læse sidste nye nummer af Idrætsbladet op til 1 uge før, at man selv modtaget det. Aflysning af træning vil også kunne ses på hjemmesiden

Foreningen er meget interesseret i hele tiden at videreudvikle hjemmesiden.Medlemmer med kommentarer, forslag, gode ideer, kritik eller andet er særdeles velkomne til at kontakte Flemming R. Jacobsen - frj@eds.dk - som har stået for hele pionerarbejdet med at lave hjemmesiden og som løbende vil ajourføre hjemmesiden.Flemming kan også kontaktes pr.snail-mail på postadressen Strandvangsvej 8 A, 2650 Hvidovre. Tlf.36-499753.

"BRÆNDSTOF TIL

DIN SPORTSKLUB"

Sankt Annæ deltager i Faxe Kondi kampagnen under dette slogan. Kampagnen går ud på at indsamle indlæg fra skruelågene på ½ liters og 1½ liters Faxe Kondi flasker. Når kampagnen stopper den 3. juli 1999, vil klubben modtage kontant afregning for de indsamlede indlæg. ½ liters indlæg giver 25 øre og 1½ liters giver 50 øre. Vær med til at støtte klubben og indlevér alle indlæg til et bestyrelsesmedlem eller en træner.

BADMINTON:

AFDELINGSMØDE:

Der indkaldes hermed til afdelingsmøde i Sankt Annæ Idrætsforenings Badmintonafdeling

torsdag d. 18.marts 1999 kl. 19.00

på lærerværelset på Sankt Annæ Gymnasium.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Information fra formanden

4. Information fra sekretæren

5. Valg af formand:

- opstillet til genvalg:

Kasper Åkerlund

6. Valg af næstformand

- opstillet til nyvalg:

Ronni Hansen (p.t. kasserer)

7. Valg af kasserer:

-opstillet til nyvalg:

Stig Pedersen (p.t. sekretær)

8. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer:

Sonja Schmidt er villig til genvalg

Michael Aller er villig til nyvalg

9. Klubmesterskab, sæson 98/99

10. Motionisterne

11. Sæsonen 99/00

12. Indkomne forslag

13. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på mødet, skal være hos formanden senest 11. marts.

UNGDOM:

Som årstiden byder det, går vi lysere tider i møde, også hvad angår ungdomsafdelingen, da tirsdagstræningen for U13 og U15 stadig er godt besat. Samtidig er det glædeligt, at stadig nye spillere, træder til og at tidligere spillere vender tilbage på grund af den nye intensitet og gejst, der er kommet i år. Den positive omtale hører de fra tidligere holdkammerater og giver derfor badminton en chance til.

Vi har desværre måtte erkende, at de sidste par holdkampe i november/december måned i U15 og U13 enten er blevet flyttede eller at det har været svært at stille hold. Dette skyldes blandt andet drengenes travle program med drengekoret. Til trods for det, har vi spillet alle kampe og det er rart at se spillernes engagering og lyst til at spille kamp.

For tiden er vi i Ungdomsafdelingen i gang med at sælge både fjernlodder til Idrætsforeningens eget bankospil den 9.marts og lodsedler for Dansk Badmintonforbunds Klasselotteri. Salget er gået strygende og vi har solgt utroligt mange lodder. Ved sidste bankospil i efteråret var badmintonafdelingen faktisk den næstmest sælgende afdeling i Idrætsforeningen af fjernlodder. Taget i betragtning af, at nogle af de andre afdelinger er mindst dobbelt så store som badminton, er resultatet rigtig flot. Vi håber naturligvis, at denne nye omgang af fjernbanko, vil indebære et lige så stort salg i badmintonafdelingen - hvis ikke mere.

SENIOR:

Endelig er det lykkedes os at få point med seniorholdet. Den 13. december spillede vi mod Sct. Jørgen, hvor det lykkedes os at få en halv sejr, dvs. at vi spillede uafgjort. Vores to herre-doubler vandt, og også 1. og 2. herre-single vandt deres kampe. På damesiden lykkedes det dog ikke denne gang at få point, men vi har også været ramt af uheld på damesiden, da vi har haft en spiller, som ikke har kunnet spille på grund af dårligt knæ, og som nu har fået at vide af lægerne, at hun må stoppe. En anden damespiller var så uheldig at få et par bøjede ribben, og en tredje damespiller har været ude at rejse. Dette har betydet, at vi har måttet have hjælp fra motionisterne i form af Edith Christensen samt forhenværende afdelingsformand Grethe Sarbæk. De kæmpede begge godt i holdkampen, men det lykkedes dem dog ikke at vinde, men vi er utrolig glade for, at de ville stille op for os. En stor tak til dem begge. Vi har endnu 2 holdkampe tilbage, hvor vi naturligvis vil gøre vores bedste for at vinde, og mon ikke det vil lykkedes.

En af vores unge seniorspillere, Mads Jacobsen, vandt i januar U-17 D-række turneringen Vest Amager Cup. Mads er dermed avanceret til C-rækken. Han er en spiller med stort talent og potentiale. Han er i øjeblikket også engageret i ungdomsafdelingen som hjælpetræner. I det hele taget er han en spiller, som afdelingen har meget gavn af, og vi håber naturligvis også at have det fremover.

For at få lidt afveksling har vi på herre-seniorsiden valgt at melde 5 spillere til D-rækketurneringen Værløse Cup, som afholdes over weekenden den 20.-21. februar. Vi håber at kunne hive et par gode enkeltmandspræstationer hjem.

Ronnie Thomas Hansen

HVEM TRÆNER HVORNÅR ?

Badmintonafdelingen er i øjeblikket ved at klarlægge, hvem der træner hvor og hvornår. Det gør vi bl.a. ved at sende breve ud til de medlemmer, vi ikke er sikre på hvornår træner. Vi har bedt dem svare senest den 8. februar, og vi har da også modtaget flere svar, men vi mangler stadig svar fra en hel del. Selvom den 8. februar ér passeret, bedes de medlemmer, der har modtaget forespørgslen, men endnu mangler at svare, om omgående at kontakte badmintonafdelingen, enten på tlf. 36-60703, pr email stig.pedersen@adr.dk eller postadressen Stig Pedersen, Carl Jacobsensvej 4 C, 3.tv, 2500 Valby.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

 

 

 

 

 

KAMPRESULTATER INDTIL 31.1.:

U-13 SERIE X2

Dato Hold: Resultat

27-9-1998 KFB-SAGIF 3 - 3

4-10-1998 SAGIF-HAKOAH W.O

1-11-1998 SAGIF-ABC 0 - 6

7-11-1998 DBK3-SAGIF 5 - 1

29-11-1998 SAGIF-VBC 2 0 - 6

17-1-1999 SAGIF-IK TONO 3 2 – 4

23-01-1999 HERMES-SAGIF 3 - 3

30-01-1999 DBK 2-SAGIF 2 - 4

U-15 SERIE X2

Dato Hold: Resultat

27-9-1998 HAKOAH-SAGIF 3 - 3

4-10-1998 SAGIF-DBK 3 W. O.

1-11-1998 SAGIF-AK. THOR 2 - 4

15-11-1998 HBC 4-SAGIF 6 - 0

19-12-1998 SAGIF-SI 1 - 5

30-01-1999 DBK 2-SAGIF 2 - 4

SENIOR SERIE 21

Dato Hold: Resultat

20-09- 1998 SIF 7 - SAGIF 3 - 5

22-10-1998 SAGIF- SI 3 3 - 5

31-10-1998 DBK 12 - SAGIF 6 - 2

28-11-1998 SAGIF- VLI 2 1 - 7

13-12-1998 SAGIF- SCT. JØR. 2 4 - 4

17-01-1999 SAGIF- SIF 7 3 - 5

31-01-1999 SI 2 - SAGIF 7 - 1

STILLING PR. 31.JANUAR 1999:

U-13 SERIE X2

Nr. Klub: Kampe Point Score

1 CBK-3 6 10 25 - 11

2 ABC 6 9 24 - 12

3. DBK-3 6 7 21 - 15

4. VBC-2 6 7 19 - 17

5. KFB 7 5 20 - 22

6. HAKOAH 6 5 12 - 24

7. HERMES 5 4 18 - 12

8. IK.TONO-3 6 4 11 - 25

9. SAGIF 6 3 12 - 24

U-15 SERIE X2

Nr. Klub: Kampe Point Score

1 SI 5 9 24 - 6

2 DBK 2 4 6 17 - 7

3 HBC 4 5 5 16 - 14

4 SU. KFUM 4 5 14 - 10

5 IK. TONO-4 5 5 15 - 15

6 AK. THOR 4 4 10 - 14

7 SAGIF 5 4 13 - 17

8 DBK 3 5 0 7 - 31

9 HAKOAH TRUKKET

SENIOR SERIE 21

Nr. Klub: Kampe Point Score

1 VLI 2 7 11 36 - 20

2 SIF 7 7 9 33 - 23

3 DBK 12 7 9 31 - 25

4 SI 2 7 8 30 - 26

5 SCT. JØR. 2 7 4 19 - 29

6 SAGIF 7 1 17 - 39

 

 

BASKETBALL:

Afdelingsmøde:

Sæsonene lakker desværre mod enden, og vi står derfor overfor det årlige afdelingsmøde, hvor medlemmerne skal vælge næste års bestyrelse, samt har mulighed for at blande sig i afdelingens ledelse og komme med ønsker for den næste sæson.

I år afholdes mødet i skolens kantine torsdag den 15. april 1999 kl. 19.00.

D A G S O R D E N:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Turneringslederens beretning.

4. Kassererens beretning.

a) Regnskab 1998

    1. Budget 1999

5. Valg af bestyrelse:

a) Formand: Per Hagedorn Jensen er villig til valg.

b) Kasserer:

c) Turneringsleder: Flemming R. Jacobsen er villig til valg.

d) Bestyrelsesmedlem: John Ivan Andersen er villig til genvalg.

  1. Nedsættelse af eventuelle udvalg.

7. Indkomne forslag.

8. Eventuelt.

Alle medlemmer og andre med relation til basketballafdelingen er velkomne.

Fortsat god sæson

Basketballbestyrelsen

HERRESENIOR 2:

Lørdag den 23.januar kl. 11.15

mod Lyngby 2 i Lyngbyhallen.

Vel mætte af julens og nytårets glæder var holdet klar til at starte 2. halvdel af turneringen med en såkaldt HAPPY HOUR-weekend (d.v.s. 2 kampe på 1 weekend). Turneringen havde flasket sig således, at Deres helte skulle møde Lyngby og Herlev i samme weekend. Begge hold, som potentielt kunne give sejre.

Lørdagens kamp mod Lyngby var meget spændende, da de lå i den nederste halvdel af rækken. Det var et hold beståede af mænd i deres bedste alder, som så ud til at stå godt til Deres helte. Lyngby havde ét es i form af en særdeles høj herre, som fra kampens start voldte Sankt Annæ en del besvær. Han dominerede luftrummet under begge kurve, og havde desværre også ølmaven på sin side, så han var svær at komme ind på livet af. De fik en god start og kom foran 10-3, før vi kunne dæmme op for dem. Kampen blev afviklet i et moderat tempo, hvor begge hold stod langt tilbage i forsvaret og desværre holdt træfsikkerheden fra distancen stadig juleferie. Scoringerne faldt langsomt, hvilket gav en lav score ved pausen på 24-22 i Lyngbys favør, så kampen var stadig meget åben.

Sankt Annæ gav i pausen håndslag på at holde hovedet koldt i 2. halvleg, men det gik desværre slet ikke. De ændrede lidt på opstillingen, og inden Sankt Annæ havde nået at omstille sig, havde de skabt en 37-25 føring - tid til en time-out. Nu måtte der satses, for at kampen ikke løbe holdet af hænde. En sidste storoffensiv blev sat ind, og John Ivan mente, at nu var det tid at vise sit værd. Hans 6 point var vigtige i bestræbelserne på at vende kampen, og det lykkedes. I det 12. minut havde lykkens gudinde tilsmilet Sankt Annæ til en 42-41 føring. Nu var stemningen intens. Desværre var Sankt Annæ oppe mod svære odds, mod den ene af deres dommere, som mente, at han skulle sætte sit fede mærke på kampen. En række mærkværdige domme og besynderlige kendelser gjorde det svært at spille stabilt. Der blev uddelt en række tekniske fejl til Sankt Annæ for dårlig opførsel, som desværre gav dem en række lette point ved de efterfølgende straffekast. Det blev nogle frygtelige intense minutter, hvor de fik hevet sig foran igen, og således bølgede kampene frem og tilbage med et par point til hver side indtil slutfasen, hvor Sankt Annæ måtte satse ALT. Det bragte desværre ikke frugt, og endnu et nederlag måtte skrives på regningen: 62-58 til Lyngby. Men spillet er begyndt at flyde i den rigtige retning. Topscorere: Anders 23, Jonas og John 11 point.

Søndag den 24.januar kl. 14.30

mod Herlev 4 på Sankt Annæ

Gårsdagens spændende kamp havde givet holdet en tro på, at den målrettede træning var ved at give den fremgang, som holdet higede efter. Det var derfor en flok topmotiverede herrer, som varmede op på Sankt Annæ og var meget tændte fra kampens start. Herlev kom dog godt fra start med en 4-0 føring, men det var hårdt tilkæmpede point, da det tog 5 minutter. Nu begyndte Deres helte for alvor at lugte blod og muligheder. Langsomt, point for point, blev kampen vendt, og nu var det Sankt Annæ, der blev den jagede. Små føringer på 3-5 point, gjorde det meget, meget intenst, og begge hold var meget bange for at lave unødige fejl, da det kunne tabe hele kam pen. Det gav en meget lav score, da sikkerheden kom frem for alt, og der blev lavet mange fejl på begge sider for at forhindre scoringer. Sankt Annæ kunne dog holde en halvlegsføring på 26-21: småt, men godt.

 

Herlev måtte åbne lidt for godteposen, hvis de ønskede sejren med hjem, og de blev en anelse mere offensive fra 2. halvlegs start. Men Sankt Annæ stærke og høje forsvar stod stadig stærkt, og der blev bestemt ikke givet ved dørene. Det gav selvfølgelig nogle mishagsytringer fra modstandernes side, men sol og vind blev godt fordelt af det fremragende dommerpar, som kun skal høre ros fra redaktionen. Spændingen blev holdt ved hele tiden, stadig kun meget små Sankt Annæ føringer, men dog føringer. Endelig i det 7. minut kom der et gennembrud. Sankt Annæ (og her skal Bjørns flotte indsats nævnes) gik fra en 36-30 føring til 45-30: det burde være grobund for noget større. Herlev satsede alt og kastede det hele frem i en offensiv, der kastede mange straffekast af sig til Sankt Annæ, men udnyttelsesprocenter var meget, meget ringe. Et point af seks mulige blev det kun til, og Herlev udnyttede denne nervøsitet. De fik kæmpet sig unødigt tilbage i kampen og gjorde afslutningen lidt mere spændende end nødvendigt. Heldigvis havde begge hold lavet mere end 8 fejl i slutningen, og det gav den ro, der skulle til for at rutinen, Per, kunne styre tropperne i mål. FLOT FLOT FLOT FLOT FLOT sejr - den første i denne sæson: 59-51. Stort tillykke fra redaktionen med den gode indsats. Topscorere: Flemming og Peter 16, John 11 point.

 

Søndag den 7.februar kl. 14.30

mod BK73 2 på Sankt Annæ

Således opildnet af den sidste kamps sejr var der skærpede udtagelseskriterier til det næste opgør. Det skulle dog stå mod arvefjenderne fra BK73, som i det modsatte opgør havde uddelt et meget ydmygede nederlag. Derfor var det med nogen forundring at se den sølle modstander, som mødte op på skolen, idet deres hold bestod af 3 ynglinge spillere & 2 seniorer. Deres anfører kunne oplyse, at deres 1. hold var smuldret p.gr.a. spillerafgange og skader - derfor måtte deres 2. hold bøde. Når man så de hold overfor hinanden, skulle man ikke tro, at de spillede i samme række. 5 af Sankt Annæs spillere var højere end deres, så de fik intet under kurvene. Fra kampens start var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Anders må fremhæves, idet han igennem kampen fik meget god plads fra distancen, og det gør man bestemt ikke ustraffet. 11 3-points scoringer blev det til, og der var plads til flere. BK73 prøvede dog at udnytte deres hurtighed, men de løb mod en mur i Sankt Annæs forsvar, som kunne koncentrere sig om 3 af Herlevs spillere, der reelt udgjorde en risiko. Sikker halvlegsføring på 48-24.

Selvom BK73 havde løbet sig flade i 1. halvleg, prøvede de febrilsk at stable et personligt forsvar på benene fra 2. halvlegs start. Det gav blot Sankt Annæ mere plads og rig mulighed for at udfylde deres flotte og fejende fast-break spil til stribevis af scoringer. Desværre gik der legestue i spillet, og BK73 fik en række unødige scoringer, da Sankt Annæ forsvaret var offensivt indstillet og derfor gav nogle scoringer. På intet tidspunkt kunne sejrens dog trues: 97-62. Nu er lokomotivet virkeligt i gang. Det bliver spændende at følge. Topscorere:Anders 41 (11x3-ere), Flemming 24 og Peter 11 point. Kurt Thyboe

KONDI:

Efter julen med alt for megen mad og drikke var det dejligt at se så mange medlem mer møde frem, og det sker stadigt torsdag efter torsdag.

Ser man sig om i kredsen, er man næsten i tvivl om alderen på medlemmerne. Der kan vist ikke være mange over 25 år, men desværre siger personnumrene noget andet. I år har man fra kommunens side besluttet, at tilskud til idrætsforeninger kun gives til medlemmer under 25 år. Derfor vil vi gøre opmærksom på, at vi i år holder et ekstra bankospil. Så mød frem den 9.marts 1999 kl.19 (nemt at huske på alle 9-tallerne) og støt foreningen. Der kan købes fjernban- kolodder alle torsdage op til den 9.marts.

Med hensyn til vores årlige fest den 13. november 1999 har vi fået nogle problemer. Britta har fået nyt arbejde, så vi har ikke de lokaler, vi plejer at benytte. For år tilbage benyttede vi lærerværelset, men her er der kommet nye regler. Der er ingen, der kan låne lærerværelset til fest, uden at der er én af skolens lærere til stede, så her kan vi heller ikke være. Derfor vil vi i bestyrelsen bede medlemmerne undersøge, om de har mulighed for at leje lokaler, så vi på den

måde stadig kan holde vores fest under hyggelige former.

Husk kondiafdelingens medlemsmøde den 18.marts 1999 på lærerværelset kl.20.15. Husk også generalforsamlingen i hovedforeningen den 18.april 1999 kl.19 på lærerværelset.

På bestyrelsens vegne

Evy Svendsen

PS: Hvis der er nogle i foreningen, der har lyst til at skrive et indlæg til bladet, er de hjerteligt velkomne.

HÅNDBOLD:

PUSLINGEPIGER:

Puslingepigerne fører deres række med maksimumpoint og ligger til at vinde rækken. Der har været mange tætte kampe og ofte har vi først i de sidste minutter hevet en sejr hjem. Derudover er der en del hold som spiller uden point, men de stiller dog op til kampene, hvilket betyder, at vi får spillet kampene alligevel. Pigerne er naturligvis blevet dygtigere i løbet af sæsonen og spillet er derfor blevet forbedret siden starten, men vi tillader os alligevel at gøre opmærksom på et område som ikke kører helt optimalt.

Holdet spiller af mærkelige årsager bedst når vi er i undertal hele kampen. Det virker som om, at spillerne tænker, at der virkelig skal kæmpes når vi kun er 6 spillere. Dette er fuldstændig rigtigt, men det betyder jo ikke, at man ikke skal kæmpe helt vildt nå man har spillere på reservebænken. Vi savner den fandenivoldske indstilling til hver eneste kamp man skal spille. Hvis vi har den når vi går på banen, så behøver vi ikke vente til de sidste minutter med at hive sejren hjem. Samtidig kan man faktisk meget mere på en bane når man får hevet sig selv op i højeste gear fremfor at gå og drive den af i 25 min. før man har lyst til at lave noget. Det kunne være sjovt at vinde de resterende kampe, så lad os koncentrere os fuldt ud i de sidste kampe, så ender vi forhåbentlig med en T-shirt fra KHF

. Hilsen

Christian + Jonas

LILLEPUTTER:

Efter en lidt sløv opstart er lilleputterne nu oppe på en stabil trup på 16 spillere, som alle (næsten) gør en stor indsats til træning. Lilleputterne skulle efter jul have deltaget i KHF´s vinterturnerering, men p.gr.a. en fejl i KHF´s computer var vi røget ud af systemet. Så for at få putterne ud at spille nogle kampe, melder vi dem til nogle stævner. Det første stævne er allerede den 27. februar, hvor både lilleputpiger &-drenge skal spille. Derudover skal et hold spille en træningskamp mod Ajax torsdag den 4. marts i Bavnehøjhallen. Selvom der er 16-17 lilleputter, må der selvfølgelig gerne komme flere, så hvis DU kender én eller (helst) flere i årgangen 1988-89, så få dem med til træning i Sankt Annæs sporthal, mandage fra kl.14.45-16.00.

Mange sportslige hilsner

Søren Pedersen & Daniel Dam

 

PIGER:

Sæsonen har været lidt tung at komme igennem for pigeholdet. Vi har ofte kun lige været 7 spillere til kamp, hvilket har betydet, at spillerne har trukket et stort læs i hver kamp. Da vi ikke helt er i form til at spille 2 x 20 for fuld udblæsning har vi ikke rigtig kunne hive nogle sejre hjem. I flere kampe har det dog ikke været konditionens skyld, men det faktum, at vi ikke formår at skyde forbi målmanden i modstandernes mål. Desværre ikke altid fordi denne har stået knaldgodt, men mere fordi vi næsten konstant vælger at skyde lige på målet. Vi har i de sidste uger konsekvent trænet skud i siderne af målet, og når alle spillere har lært dette, forventer vi også at hive nogle sejre hjem.

Angående konditionen bliver der ændret på træningen således, at pigerne gerne skulle komme i bedre form. Vi begynder løbetræning til næste sæson, og der vil komme flere øvelser med det formål at blive hurtigere på banen. Formår vi at løbe en hel kamp igennem, kan vi sagtens hamle op med de bedste hold i rækken, og målet for næste sæson er allerede nu klart: vi skal ende mellem de tre bedste i B-rækken.

Hilsen

Jonas + Christian

HERREJUNIOR A:

(Kaufmann's allstars): Som nævnt tidligere, har vi i denne sæson fået lov til at stille op med ynglingehold i junior a-rækken. Dette har dog ikke fået så stor betydning, idet vores hold har rækkens laveste gennemsnitshøjde. Det anbefales derfor de pågældendes forældre, at der bliver sat mere rugbrød på bordet!

Spøg til side: Holdet består i øjeblikket af 4 ynglingespillere og 3-4 juniorspillere, der alle bejler til en plads på østholdet, og så 2-3 "gamle" Sankt Annæ spillere, som har lovet at hjælpe til.

Vi har ikke fået helt det ud af holdet, som vi gerne ville have. Dette skyldes flere ting. For det første må vi erkende, at dette hold er underprioriteret i forhold til østholdet, og dette giver en gang imellem problemer med at stille et hold. For det andet må vi også sige, at træningsindsatsen ikke har været god nok, og dette har især betydet, at vi har lavet mange tekniske fejl i kampene. Ærgerligt, når nu holdet består af mange gode boldtalenter.

Ligesom før jul har resultaterne i denne halvdel af turneringen været lidt svingende. Først blev det til et knebent (og dumt) nederlag til HIK/KFUM-2. Disse brugte dog ulovlige ynglinge, så vi fik alligevel to point. Så kom turen til Rødovre. Her blev det en afgørende faktor, at nogle af vore spillere tog fejl af Rødovres haller. Ikke så smart. Med 6 mand blev det til et hæderligt 9-måls anlæg. Kampen mod Viben blev ikke spillet, idet Viben ikke havde opdaget, at kampen var rykket. Den sidste kamp, vi har spillet før dette fremragende blad havde deadline, var kampen mod Dragør. Et hold, som vi havde formået at tabe med ét mål til i første runde, blev en søndag aften sendt hjem med cifrene 23-6 i vores favør. Denne sejr var ikke ét mål for stor. Tværtimod. Til sidst må vi på det kraftigste anbefale nogle af spillerne, at de øger deres træningsindsats. Flere af jer står foran en krævende kvalifikation til næste års turnering, og inden da skulle vi gerne have vundet fordums styrke tilbage.

Stillingen i Herrejunior A pr. 8.2.99:

Nr. Hold: Kampe: Point:

1 Rødovre 11 22

2 FIF/Ydun 12 22

3 Team Kbv. 12 17

4 Sankt Annæ 13 16

5 Gladsaxe HG 12 13

6 Dragør 12 10

7 Ajax 11 8

8 Viben 12 8

9 HIK/KFUM 11 0

10 Vidar/Stadion 10 0

Marc & Jan Dam

 

HERREJUNIOR ØST:

2. runde er godt i gang, og det er faktisk hidtil gået temmelig godt. Gelsted fra Fyn, som efterhånden synes at slutte sidst i rækken, blev besejret med 34-29 i en kamp, der vil blive husket for to ting: en alvorlig fodskade til en Gelsted-spiller samt det faktum, at Jakob Foged genfandt spillelysten og med 8 mål havde en væsentlig andel i sejren. Kampen mod Eskildstrup blev tabt 24-27 i en kamp, hvor vi havde chancer til 40 mål: ét af de nederlag, hvor en træner føler sig "meget gammel" bagefter.

Næste kamp var mod FIF/Ydun, og her skulle vi revanchere os fra første kamp mod FIF/Ydun - årets mest ærgerlige nederlag. Uden Thor, som var på skitur, var vi lidt spændte, men med en uhyre koncentreret forsvarsindsats og en Dennis på toppen i "buret" - holdt vi FIF/Yduns score på 16. Selv lavede vi 25 mål. Desværre lykkedes det Jakob at erhverve sig et "dumt" rødt kort i slutfasen. En klar overreaktion fra dommerside, men det medfører jo en karantænedag! Og det blev dyrt! Styringen af forsvaret var væk mod ROAR, og et tæt nederlag på 23-25 blev følgen. Suså var næste modstander, og de blev besejret med 31-27 efter en klar føring gennem hele kampen. Absolut en udmærket indsats. Sidst mødte vi så Ajax, og efter en 1.halvleg, hvor forsvaret for ofte svigtede, men hvor angrebet fungerede udmærket, kunne vi gå til pausen med en føring på 18-14. I 2. halvleg fungere forsvaret bedre, og da Poul havde en suveræn dag med 12 rene mål, var vi aldrig truet. Mange spillede godt i 2.halvleg, og sejren blev på hele 34-24!! En dejlig sejr.

Nu resterer der 5 kampe, og vi må forudse visse problemer, bl.a. fordi Daniel og Jakob skal til Italien med skolen. SHF vil ikke flytte en kamp mod Sierslev, selv om klubberne er enige om en anden dato, så nu må vi se. Det er faktisk topholdene, vi mangler, men i de perioder, hvor alle fighter og spiller optimalt, kan vi matche alle hold.

Stillingen i Herrejunior, østrækken pr. 8.2.99:

Nr. Hold: Kampe: Point:

1 DHG 16 28

2 HØJ 17 26

3 GOG 16 23

4 Sierslev 16 18

5 Eskildstrup 15 16

6 Sankt Annæ 17 15

7 Roar 14 14

8 FIF/Ydun 16 14

9 Ajax 16 13

10 Team/Helsinge 16 13

11 Suså 16 7

12 Gelsted 16 5

Ved landsunionsstævnet, hvor udvalgte hold fra Fyn, Sjælland, Bornholm, Lolland-Falster, Jylland og København dyster mod hinanden, deltog Allan Hansen & Daniel Dam for København.

Jan Dam

DAMEJUNIOR:

Siden sidst har Damejunior spillet mod både Ajax og Gl.HG som er de absolutte tophold i rækken, samt mod bl.a. Dragør, som fik en sejr foræret af dommeren sidst vi spillede mod dem. I forvejen havde jeg ikke de store forventninger til Ajax-kampen, dels fordi vi sidt tabte med 12, dels fordi vi manglede både Rikke og Maria O. som begge var i Sydafrika. Samtidig måtte jeg selv gå før kampen blev fløjtet i gang, da jeg selv skulle spille kamp. Dette ærgrer mig stadigvæk, da pigerne spillede deres bedste kamp nogensinde og var tæt på at hive en sejr hjem. Der skulle decideret vold til at stoppe holdet, hvilket medførte et rødt kort til Ajax og efter sigende burde de have haft et til. Slutresultatet blev et nederlag på 2 mål, hvilket naturligvis er flot, men man kan alligevel ikke undgå at ærgre sig over, at vi ikke fik en sejr med hjem. Nu har vi dog vist, at vi kan spille med i toppen og nu skal vi bare vise dette i de resterende kampe.

Kampen mod Dragør så jeg personligt meget frem mod med sidste opgør in mente. Igen var jeg fra værende, men det er åbenbart ikke så betydningsfuldt, for pigerne vandt komfortabelt 20-12. Igen havde vi ikke så mange spillere, og dem, som kom, fik vist omklædningsrummet til at ligne et lazaret. De fleste havde en eller anden skavank, og i perioder måtte holdet spille med 6 spillere i marken, mens en spiller hvilede sig på bænken. På den baggrund er det flot, at vi vandt så stort og fik vasket den plet af, som vi fik i sidste kamp mod Dragør. I kampen mod Gl.HG gik det til gengæld ikke så godt. Vi tabte med 5 mål, og rapporterne fra kampen fortæller om en kollektiv off-day bortset fra Desiree. Den kamp glemmer vi hurtigt og ser frem mod de sidste kampe, som bestemmer, om vi ender på den 3.plads, som jeg mener vi bør ende på. Det er dog helt sikkert, at vi skal kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at klare det, men gør vi det, er jeg sikker på, at vi vinder de resterende kampe. Hilsen

Christian

FRA REDAKTIONEN:

Dette nummer er færdigredigeret søndag den 14.februar og forventes at være hos medlemmerne tirsdag den 23.februar. Næste nummer, som er sidste nummer i denne sæson, har deadline tirsdag den 27. april 1999 kl.18 og forventes at udkomme lørdag den 7. maj. Som sædvanlig er indlæg meget velkomne - redaktions adresse mv. fremgår af adresselisten på side 2 i Idrætsbladet. Der er heldigvis mange, der sender indlæg via email, således at redaktøren ikke behøver at skrive selve indlægget ind på computer, men kan nøjes med at rette stavefejl, sætte kommaer, pynte lidt på sproget og lave layout. Det er dog ingen betingelse for at få optaget sit indlæg i bladet, at det sendes pr. E-mail, men hvis man alligevel skriver sit indlæg på computer, vil jeg være glad for at få indlægget både på papir og diskette.

Det er kommet redaktøren for øre, at det går strygende for håndboldafdelingens lukkede 3.hold, hvor de elsker at spille, men nægter at træne. Desværre hører vi aldrig fra holdet. Jeg vil dog gerne benytte lejligheden med at ønske et par af 3.holdsspillerne tillykke: Axel Bech med, at han den 7.marts fylder 50 år og Niels-Jørgen Thomsen med, at han i en alder af 45 år alligevel var i stand til den 30.januar at blive far til en velskabt datter på over 3 kg. (Moderen hjalp vist også lidt til!) Begge de nævnte herrer er på trods af alderen særdeles aktive på 3.holdet. Hjerteligt tillykke. (Så gi´r de nok en lille én..) Kjeld Hansen

SVØMNING:

Vi er nu nået godt halvvejs i sæsonen, og vi må konstatere, at de mål, der blev sat i starten af sæsonen for hvert hold, er nået. De fleste hold er fuldt besat, og der kommer løbende flere tilmeldinger. Holdene fra 3.-4. klasse er efter jul begyndt at svømme på langs i bassinet. Dette kræver lidt flere kræfter, men vi gør det med henblik på at kunne tage nogle distancemærker i slutningen af sæsonen. Det er selvfølgelig kun et tilbud, ingen tvang. Holdene fra 5.klasse og op er stadig ikke fuldt besat, så hvis der er nogen, der har lyst til at prøve kræfter med vandet, er de meget velkomne. Voksenholdet eller "dameholdet", som det jo efterhånden hedder i svømmeregi, har efter julen haft et rigtigt godt fremmøde. Vi er begyndt at undervise i vandgymnastik i ca. 25 minutter af timen, og det virker som om, at alle er begejstrede for dette arrangement. Men alt i alt kører svømmeafdelingen. Der sker selvfølgelig hele tiden justeringer i forhold til undervisningen, og i slutningen af sæsonen vil jeg kunne berette om hvilke ændringer/forbedringer, der vil blive i næste sæson, for at alle får det maximale ud af undervisningen. Hvis I har nogle spørgsmål angående undervisningen, eller hvis I gerne vil høre, om der er plads på nogle af holdene, er I meget velkomne til at ringe til Mette på tlf. 35-836121. Husk påskeferien. Med venlig hilsen Mette

POSTBESØRGET BLAD

(0900 KHC)

BLAD NR. 51 123

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AFLYSNING AF TRÆNING I SPORTSHAL & SVØMMEHAL:

Fra og med den

Tilog med den

Aflyst

Årsag

Mandag den 29.marts

Mandag den 5.april

Alt

Påskeferie

Fredag den 30.april

Fredag den 30.april

Alt

St. Bededag

Torsdag den 13.maj

Torsdag den 13.maj

Alt

Kr. Himmelfart

Mandag den 24.maj

Mandag den 24.maj

Alt

2.pinsedag

Tirsdag den 1.juni

Søndag den 14.august

Alt

Sommerferie

SM-Offsettryk 32 51 71 79