Home

Brønderslev 2009

Så blev det tid til den fedeste badminton turnering på sæsonen og denne tur blev lige så skæg, badmintonfyldt og fordrukken som altid. Hele 27 personer havde tilmeldt sig, hvilket gjorde SAIF til den klub med flest spillere på programmet, eftersom at Brønderslev kun havde 24 tilmeldte. Især C- og D-rækken var som at overvære klubmesterskabet.

 

Fredag Kl.17.30 mødtes vi alle under uret på Hovedbanen, hvor Solrød slænget hægtede sig på og straks skabte en god stemning. Så da Q tændte for den medbragte ombygget højtaler med indbygget forstærker, 7 D-batterier som strømkilde med en mp3-afspiller koblet på, var festen i gang. Alkoholen kom frem, der blev skålet og skrålet højt overalt, de traditionelle 50 pizzaer fra Odense pizzeria blev spist og de ca. 6 timer i toget fløj af sted.

Fredag kl.23 ankom vi til Brønderslev station, hvor de lokale var så flinke at have biler og trailer klar (ja, det er jo helt normalt at have deroppe) til fragt af bagage, imens vi andre tog videre på Crazy Daisy. Ind af døren, op i baren, bestille 3 drinks, 2 shots og 1 øl à 100 kr…WHAT??? Ja tak, det er squ en billig brandert man kan få sig her. Kan ikke huske hvad tid man kom hen til hallen, men det er oss lige meget. Skal bare have lidt søvn….

Lørdag Kl.8 var der morgenmad for dem som kunne komme op så tidligt. Det kunne de fleste… ikke. Men til gengæld var det direkte i træningsdragten, tandpasta og vand i munden, spyt ud og klar til kamp. Fuck hvor der er lyst i den hal, hvad fanden har den jyde tænkt på. Det er ikke smart med vinduer lige over ens hovedet på en badmintonbane. Men hvad fanden, det skal nok gå alligevel.
Der blev kæmpet flot på alle baner og det mest i øjenfaldende resultat var at selveste formanden vandt sin første singlekamp nogensinde og det endda i C-rækken!!!!!  Flot klaret. Så var presset ligesom lagt på alle os andre. Fedt. Men hvad fanden, man er vel ikke præmierytter og spiller jo kun kampe for at få sprutten ud af kroppen. Hvad står den?? 4-2. Syyygggggtttt.

Lørdag Kl.19 var der festmiddag. Men hov, hvor blev ølstafeten af?? Pyt, så må man finde på en anden underholdning og meget passende blev det Jackass badminton. Op til nettet, ned med bukserne, frem med ketsjeren og fyr fjerbolden af sted imod personen oppe ved nettet. Av for satan, ikke ramme det samme sted på røven, for helvede mand. Svin.

Kl.23 kom bussen for at køre alle os stive folk til Jomfru Ane Gade. 100 kr frem og tilbage. Hvad sker der lige for det tal?? Har kun et svar: Fællesdino.  Wwwrrrrraaaaaahhhhh. Så blev der ellers sunget i bussen: Ejjj jaye jaye jaye jaye, gid jeg var i Congo!!!!
”Gaden” var fyldt med fulde mennesker, så man følte sig straks i godt selskab. Det var bare med at gå i gang fra den ene ende til den anden. Herfra er det sløret mht. hukommelsen, hvad der blev foretaget, men pludselig er man hjemme i hallen igen og har lommen fyldt med Visakort bonner….

Søndag kl.8

var der morgenmad for dem der bare var nogenlunde i live. For satan det gjorde ondt i hovedet. PIIISSSSS, skal snart og spille, men har det så skidt. Hvad fanden gør man??

Screw it, en finger i halsen, ud med skidtet og så ind på banen. Fuck hvor det kradser hele vejen op og ned af halsen. Håber ikke det kan lugtes. Serv, drop, clear, smash, puha kan squ ikke få vejret. Hvis ide var det at tylle den Fernet Branca ned. FØJ.

Øv, tabte kampen, men pyt nu kan der endelig slappes lidt af, ja få en morfar inden den næste match. Men hvorfor fanden var det lige, at man oss skulle vinde sine kampe og gå videre?? Urutineret gjort.  

Søndag kl.14.30 turneringen er slut, tillykke til dem som vandt en præmie, men få lige lidt fart på de sidste. Et bad skal nås, tasken skal pakkes med beskidt, ildelugtende, gennemsvedet men endnu ikke tør t-shirt, underhakker med bremsespor, kravlende sokker og ketsjer. Toget venter ikke. GO GO GO!!!
Alle nået det heldigvis, fik sat sig til rette, men sikke stille der var i forhold til udrejsen. Sporadisk blev der råbt ”Hvad står den?? 4-2…SSSYYYGGGGTTTTT” og ”Fællesdino…WWWWRRRAAAAAHHHHHHH”.
Dermed endte Brandertslev som endnu et godt minde. Glæder mig allerede til næste år…..

Que Son Vu

 

 

 

 

 

Bliv medlem af SAIF

Senior 
Kontakt Jens på 2926 7491 eller senior@saif.dk

Ungdom
Kontakt Michelle på 3110 6808 eller ungdom@saif.dk

Besøg os på Facebook